Først og fremmest er det dejligt at opleve den store hjælpsomhed, vi udviser. Jeg blev så
glad, da jeg mødte den her fyr, der hentede mad til een, han ikke kendte, som havde rakt ud. Det er samfundssind. Og jeg fornemmer, vi alle tager situationen alvorligt. Dronningens tale betød bestemt også noget. Nu håber vi bare, vi ikke lider for store mennesketab.
Hvis jeg var journalist, ville jeg høre vores politikere:
1. om de mange penge, de nu disker op med, kommer til at gå ud over den grønne omstilling? De siger, de ikke glemmer det....men det er jo i virkeligheden stadig den allerstørste udfordring menneskeheden står overfor . Så tag det her som en øvelse måske?
2. om verdenssamfundet vil gøre noget for at undgå, at det her sker igen? Stopper man madmarkeder som Wuhan og hvordan reagerer vi, hvis vi en dag får samme scenerie?
Er beredskabet på vej til en forbedring? Også på sundhedsområdet ?
Mine egne tanker er også, at man f.......må håbe, verden vil lære af denne handlekraft. Lige nu ( 19. marts 2020) er der nemlig betydelig mindre CO2 i atmosfæren end vanligt. Det er så tankevækkende, at den undtagelsestilstand, vi klimaopråbere har skreget på, på en måde er indtruffet. Ovenikøbet endnu mere radikalt. Lige nu er fabrikker lukkede, fly står på jorden og mange biler i garagen. Det er formildende i al tristessen, at kloden nu kan trække vejret de her uger ...måneder...? hvis man skal se nogetsomhelst positivt i denne situation. VI krydser fingre for at vi står på tærsklen til en ny Guldalder, hvor sammenhold og klarsyn vil føre an.
